HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



31.01.2024
Stærk doublespiller snupper endnu en sæson i VEB

Lasse Mølhede vil også være at vinde i Vendsyssel Elite Badminton i sæsonen 2024/2025. Han vendte inden denne sæson hjem til VEB efter nogle sæsoner i Skovshoved og Solrød.

- Det føles rigtig godt. Jeg glæder mig til at fortsætte i VEB-trøjen efter sommerferien. Der har været mange overvejelser og spekulationer på, hvad der skulle ske for mig efter denne sæson, da jeg valgte at stoppe min internationale karriere efter VM. Så jeg er glad for at fortsætte endnu en sæson og at vi fundet en rigtig god løsning for både mig og klubben, siger Lasse Mølhede.

I første omgang ser han frem til de to sidste kampe i grundspillet i indeværende sæson, hvor VEB p.t. indtager tredjepladsen og står med gode kort for at sikre sig en plads i DM-semifinalerne.

- Jeg ser frem til de næste par måneder med holdet, hvor vi forhåbentlig kæmper med om guldet, udtaler Lasse Mølhede.

Den 30-årige doublespiller skiftede fra Ikast til VEB i 2015. Efter tre sæsoner flyttede han til København, hvor han spillede henholdsvis tre og to sæsoner i Solrød og Skovshoved, inden han inden denne sæson returnerede til VEB.

- Det har været helt naturligt at vende tilbage til klubben. Jeg har været glad for at komme i det nordjyske. Vi er en god gruppe, hvor de fleste har været en del af VEB i mange år. Det er tydeligt at mærke, når man træder ind i lejren i Skagen, siger Lasse Mølhede.

Han besluttede tidligere i denne sæson at stoppe sin internationale karriere.

- Det har været en hård periode mentalt at stoppe på landsholdet og ikke at rejse ud for at konkurrere på øverste hylde længere. Samtidig har det også været en lettelse. Jeg holder mig i gang med at træne på forbundet flere gange i ugen for at holde et godt niveau. Jeg starter på studie til februar og vil fortsat have fokus på min træning i København, siger Lasse Mølhede.

Cheftræner Allan Kolbro Nielsen er glad for, at Lasse Mølhede snupper en sæson mere i VEB-trøjen.

- Lasse har i den grad indfriet vores forventninger. Seks sejre i syv kampe i herredouble er imponerende. Især Lasses samarbejde med Julien Maio gør ondt på modstanderne, konstaterer VEB-træneren.




Grundspillet:
Torsdag 3. september
Værløse - VEB

Tirsdag 5. september:
VEB - RSL Odense OBK

Tirsdag 24. september:
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november:
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november:
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november:
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november:
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i januar/februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen