HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



11.02.2023
VEB-spiller vinder DM-guld i Esbjerg

Mathias Christiansen vandt i dag DM-guld i Esbjerg, da han sammen med Sara Thygesen, Odense, triumferede i mixeddouble.

Det er kun Mathias Christiansens anden individuelle DM-titel i karrieren. Hans første titel var også i mixeddouble med Sara Thygesen. Det var tilbage i 2016 i Aarhus.

Mathias Christiansen/Sara Thygesen besejrede i finalen Christine Busch Andreasen, Gentofte/Mads Vestergaard, Højbjerg, med cifrene 21/11, 15/21, 21/9.

Både i første og tredje sæt spillede de to nybagte DM-guldvindere flot. Specielt i tredje sæt lavede de næsten ingen fejl.

Mathias Christiansen spiller normalt sammen med sin kæreste, Alexandra Bøje, men hun er p.t. skadet. Makkerskabet med Sara Thygesen blev derfor genoptaget.

- Det er bare fedt, at Mathias vinder guld. En Mathias i topform er afgørende for vores chancer for at genvinde DM-guldet i Badmintonligaen, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen, VEB.

VEB spiller sine to sidste kampe i grundspillet tirsdag 21. februar hjemme mod Skovshoveds tophold og fredag 24. februar ude mod Værløse.

Det er VEB's tredje individuelle DM-guld på tre år. I 2021 vandt Victor Svendsen guld i herresingle og Niclas Nøhr strøg til tops i mixeddouble med Amalie Magelund. Det var ligeledes i Esbjerg.

Mathias Christiansen blev præsenteret som Hjørring-spiller under sejrsceremonien. Det var en fejl. Han er medlem af Frederikshavn Badmintonklub.

VEB's Magnus Johannesen blev kåret til Årets Komet i forbindelse med DM-finalerne lørdag eftermiddag i Esbjerg.




Grundspillet:
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB

Torsdag 5. september kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - RSL Odense OBK

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen