HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



24.08.2020
32-årige Zvonimir Durkinjak mere nervøs end nogensinde

Med sine 32 år og hele 10 år som ligaspiller i Vendsyssel Elite Badminton burde den sympatiske kroat Zvonimir Durkinjak ikke være nervøs inden tirsdagens sæsonpremiere i Badmintonligaen i Arena Nord mod Odense, men det er han.

- Jeg er altid nervøs inden de første kampe. Niveauet i Danmark er jo meget højere, end jeg er vant til i Kroatien, og på på grund af corona har jeg ikke spillet turneringer i et halvt år, men kun trænet i Kroatien, så det gør mig ekstra nervøs, smiler Zvonimir Durkinjak.

Han lægger heller ikke skjul på, at hans dygtige holdkammerater øger presset på ham. Han nævner tilgangen Mathias Christiansen, Robin Tabeling, Jan Ø. Jørgensen og Victor Svendsen. 

- Jeg har spillet her i 10 år og har været på hold med flere dygtige spillere, men jeg mærker et nyt niveau af nervøsitet i år. Jeg er nødt til at steppe op, udtaler Zvonimir Durkinjak.

Mathias Christiansen, som er skiftet fra Greve til VEB, vurderer også, at VEB har et stærkt hold.

- Med det materiale vi har, skal vi gå efter at vinde eller i hvert fald få nogle medaljer. Vi har mange kompetente spillere og flere med høj international klasse, så der er bestemt gode muligheder, vurderer Mathias Christiansen.

Han er de seneste års mest vindende spiller i Badmintonligaen. Han har blot tabt to kampe på tre år. En imponerende statistik, som han også blev mindet om, da spillere, trænere og ledere i VEB søndag aften var samlet på Pakhuset Skagen.

- Det var fint lige at få den med, så alle ved, hvad man forventer af mig heroppe. Nu har jeg været heldig at have nogle gode makkere, og det får jeg også her, så jeg kan ikke se andet end, at jeg skal gå efter en sæson mere uden nederlag, fastslår Mathias Christiansen.

Opgøret mellem VEB og Odense begynder kl. 19.00 i Arena Nord. Normalt er der gratis entre, men på grund af COVID-19 skal alle tilskuere registreres, så der sælges billetter her.




Grundspillet:
Torsdag 3. september
Værløse - VEB

Tirsdag 5. september:
VEB - RSL Odense OBK

Tirsdag 24. september:
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november:
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november:
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november:
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november:
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i januar/februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen