HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



22.09.2026
Topkamp i Badmintonligaen: Doublespiller stjal rampelyset i ny flot VEB-sejr

Vendsyssel Elite Badminton vandt tirsdag aften 7-2 ude over Solrød Strand i sæsonens første topkamp i Badmintonligaen. Lea Palermo leveredes aftenens mest bemærkelsesværdige resultat. Doublespilleren vandt 15/8, 15/10 i 2. damesingle.

Beiwen Zhang blev skadet i lørdags i en ligakamp i Frankrig, og VEB disponerede ikke over Neslihan Arin i Solrød. Det betød, at Lea Palermo, som normalt spiller mixed- og damedouble, måtte på banen i 2. damesingle.

Med al respekt for franskmandens kvaliteter var det en kamp, som VEB på forhånd havde afskrevet, men Lea Palermo gik på banen med en optimistisk indstilling.

- Jeg giver det et skud, sagde hun - og vandt 15/8, 15/10 over Sophia Loudrup.

VEB-lejren troede ikke deres egne øjne, men den var god nok. Lea Palermo bragte med sejren gæsterne foran med 6-2, og Filip Karlborg/Mathias Christiansen lukkede og slukkede med en sejr i 2. herredouble. Dermed vandt VEB 7-2.

- Outstanding, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen om præstationen i Solrød.

Det begyndte ellers skidt med nederlag i to mixeddoubler, men herefter hentede VEB syv sejre på stribe - seks af dem blev vundet i to sæt. Kun Magnus Johannesen, som sæsondebuterede efter en skadesperiode, måtte ud i tre sæt i 1. herresingle.

Se alle resultater her.

VEB topper Badmintonligaen med 30 point foran Gentofte, der har 26 point. Solrød er på tredjepladsen med 20 point. På torsdag 24. september mødes VEB og Gentofte i Arena Nord i Frederikshavn. Der er kampstart kl. 18.30.




VEB's kampprogram i sæsonen 2026/2027:

Grundspillet:

Tirsdag 15. september i Arena Nord
VEB - Odense: 8-1

Fredag 18. september i Værløsehallerne
Værløse - VEB: 3-6

Tirsdag 22. september i Solrød Idrætscenter Hal A
Solrød Strand - VEB: 2-7

Torsdag 24. september kl. 18.30 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Tirsdag 1. december kl. 18.30 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Torsdag 3. december kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Tirsdag 15. december kl. 18.30 i Greve Idrætscenter Hal 2
Greve - VEB 

Kampene mod Højbjerg og KBK spilles i 2027. Datoerne følger senere.

 

 

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen