HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



29.09.2025
VEB's danske mestre får besøg af Greves oprykkere

Vendsyssel Elite Badmintons forsvarende danske mestre spiller tirsdag aften hjemme mod bundholdet Greve. Der er kampstart kl. 19.00 i Arena Nord i Frederikshavn, hvor der er gratis entre.

- Ind imellem falder vores hjemmekampe desværre sammen med Frederikshavn White Hawks, som jo møder Esbjerg. Det kan vi desværre ikke gøre så meget ved, men vi er sikre på, at der alligevel bliver en pæn kulisse i Arena Nord, siger VEB's formand, Jan R. Jensen.

140 sponsorer og samarbejdspartnere har tilmeldt sig den altid populære spisning inden kampen.

- Det er flot, at vi kan samle så mange mennesker, og det gør vi kun, fordi vi tilbyder en populær pakke, som består af god mad, hygge og underholdende badminton i topklasse, mener Jan R. Jensen.

Det er sæsonens tredje kamp, og det betyder, at det er sidste chance at få spillere på holdkortet, som endnu ikke har været i aktion.

- Vi tør godt afsløre, at vi har spillere med, som ikke var med ude mod Skovshoved og hjemme mod Hvidovre. Det handler jo om, at vi har bredde i truppen, hvis der opstår skader eller andre udfordringer, fortæller formanden, som dog ikke ønsker at løfte sløret yderligere.

Greve har indledt sæsonen med to nederlag på 2-7 til Gentofte og Skovshoved.

- Greve har et fint hold, hvor især William Bøgebjerg i 1. herresingle bliver en stor udfordring for os, men vi skal have en stor sejr i aften. Det hersker der ingen tvivl om, pointerer Jan R. Jensen.

Kampen livestreames af EUC Nords eventtekniker-elever. 




VEB's kampprogram i sæsonen 2026/2027:

Grundspillet:

Tirsdag 15. september
VEB - Odense

Fredag 18. september
Værløse - VEB

Tirsdag 22. september
Solrød Strand - VEB

Torsdag 24. september
VEB - Gentofte

Tirsdag 1. december:
VEB - Skovshoved

Torsdag 3. december
Hvidovre - VEB

Tirsdag 15. december
Greve - VEB 

Kampene mod Højbjerg og KBK spilles i 2027. Datoerne følger senere.

 

 

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen