HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



10.11.2022
VEB knuser Odense 9-0 i Skagen - afgav kun ét sæt

Vendsyssel Elite Badminton uddelte et sjældent "æg" i torsdagens hjemmekamp mod RSL Odense. De danske mestre vandt 9-0 over fynboerne, der ellers kom til Skagen proppet med selvtillid, efter tirsdag overraskende at have vundet over Team Skælskør-Slagelse, som VEB tabte til for en måned siden.

- Jeg kan ikke rose spillerne nok. Her taler vi virkelig om et hold, som bare var klar og ydede deres bedste. Det var en fornøjelse at være en del af, siger VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

Sejren udløser hele 12 point til VEB, som dermed avancerer til tredjepladsen, á point med Solrød på fjerdepladsen. Netop de to hold mødes i næste runde, 22. november i Solrød. 

De fire bedste kvalificerer sig til Final 4 (DM-slutspillet), som afvikles 22.-23. april i Brøndby Hallen. VEB og Solrød er 10 point foran Team Skælskør-Slagelse på fjerdepladsen.

VEB mangler Solrød ude, Skovshoved hjemme (21. februar) og Værløse ude (24. februar).

- Intet er sikkert endnu. Et forspring på 10 point er dejligt, men der er stadig 36 point at spille om, så intet er afgjort. Det bliver en meget spændende afslutning, vurderer Allan Kolbro Nielsen.

Se den aktuelle stilling her.

VEB afgav kun ét sæt hjemmekampen i Badmintonhallen i Skagen. Josefine R. Jensen tabte første sæt og var bagud i andet sæt, men vandt 18/21, 21/12, 21/11.

Kendetegnende for kampen var, at VEB trak det længste strå i de tre tætte sæt, som opgøret bød på. Robin Tabeling var involveret i to af disse sæt. Sammen med Debora Jille vandt han 21/19 i andet sæt i første mixeddouble, og det blev 25/23 i andet sæt i første herredouble med Victor Svendsen. I anden herresingle vandt Magnus Johannesen 24/22 i andet sæt over Christian Faust Kjær.

Se alle resultater her.

Det var kun anden gang i denne sæson, at der blev uddelt "æg" i Badmintonligaen. I sæsonpremieren vandt Solrød 9-0 over RSL Odense.

Den tidligere VEB-spiller Quinten van Dalm vikarierede i rollen som assistenttræner, da Jan Ø. Jørgensen ikke kunne være med ugens to ligakampe.




Grundspillet:
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB

Torsdag 5. september kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - RSL Odense OBK

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen