HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



03.10.2023
Marginalerne mod VEB på Sjælland - tabte 4-5 i DM-revanchen

Vendsyssel Elite Badmintons danske mestre tabte tirsdag aften 4-5 på udebane til Team Skælskør-Slagelse. Det var en gentagelse af DM-finalen i april, hvor VEB trak det længste strå.

Det var VEB også tæt på at gøre i Skælskør Badminton Center. To kampe blev tabt 19/21 og 20/22 i tredje sæt, så det var de små marginaler, der skilte gæsterne fra en sejr på 6-3, som også ville have udløst alle tre bonuspoint. Nu måtte VEB nøjes med ét bonuspoint, mens TSS tjente to - samlet 7-5 til vestsjællænderne.

VEB's fire sejre faldt i første mixeddouble, hvor Cheryl Seinen/Robin Tabeling vandt 21/16, 21/19.

I anden herresingle sejrede Victor Svendsen 21/13, 21/17 over Felix Burestedt. Svenskeren har ofte været VEB-spillerens onde ånd, så det var en dejlig sejr.

Lasse Mølhede/Julien Maio sørgede for VEB's tredje sejr i første herredouble. De slog Frederik Søgaard/Ties van der Lecq med 21/15, 21/17. Dermed fulgte VEB-parret flot op på sidste uges uventede sejr mod Højbjerg/Via Biler.

I aftenens sidste kamp vandt Magnus Johannesen 21/18, 21/19 over Nhat Nguyen i første herresingle. Stærkt af den unge VEB-spiller igen at holde hovedet kold i en nøglekamp.

VEB har gjort rent bord i samtlige 10 herresingler i denne sæson.

Det var meget tæt på, at VEB snuppede sejren lige på den anden side af Storebæltsbroen. I anden damesingle rystede Frederikke Østergaard verdensranglistens nr. 82, Rachael Darragh, men den 19-årige VEB-spiller tabte desværre 21/15, 19/21, 19/21 i en kamp, hvor den irske spiller fik lov til at trække tiden i tredje sæt, selv om hun havde fået en henstilling af dommeren.

I anden herredouble førte Robin Tabeling/Victor Svendsen 10/4 i tredje sæt, men VEB-parret tabte 21/23, 21/10, 20/22 til Joel Hansson/Melker Zickerman Bexell. Det var en kamp, som VEB havde kalkuleret med at vinde.

VEB var uden Kirsty Gilmour, så ukraineren Polina Buhrova kom i menneskehænder mod Danmarks bedste, Mia Blichfeldt. 11/21, 11/21 tabte VEB-spilleren. Hun var også skiftet ind i damedoublen med Debora Jille, men de tabte 14/21, 15/21.

Debora Jille tabte også anden mixeddouble med Julien Maio. De blev slået 17/21, 18/21 af Natasja Anthonisen/Frederik Søgaard.

VEB skal først i aktion igen tirsdag 7. november ude mod Skovshoved. Torsdag 9. november kommer Hvidovres oprykkere på besøg i Skagen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler - VEB

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen