HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



06.09.2010
VEB førte 2-0 i TV-kampen i Greve, men tabte 2-4

Efter flere sæsoner, hvor skuffelserne har været i overtal, var der tilløb til en flot sæsonåbning, da VEB mandag aften indledte sæsonen ude mod Greves danske mestre. Men ak, ak, ak...

Eric Pang og Camilla Sørensen bragte VEB foran 2-0 med sejre i to sæt. Pang var bagud 15-19 i første sæt, men vandt sikkert over Joachim Persson, der tydeligvis er et pænt stykke fra topformen.

Føringen smuldrede hurtigt. I mixeddouble var Anastasia Russkikh og Thomas Laybourn som modellervoks i hænderne på Greves stærke polske konstellation, Robert Mateusiak/Nadiezda Zieba.

VEB-parret fandt aldrig hinanden og rytmen. På papiret er det to stærke navne, som er skiftet til VEB, men i sæsonåbningen fungerede det bare ikke.

- Jeg er en meget atypisk mixeddoublespiller, så vi skal vænne os til at spille med hinanden. I aften blev jeg flere gange for ivrig, sagde Thomas Laybourn til TV2Sporten.

Set med VEB-øjne var nederlaget i sig selv ikke en overraskelse, men det var skuffende, at parret slet ikke var i stand til udfordre polakkerne.

Skuffelse er også ordet, som vi bliver nødt til at klistre på skuldrene af Kristian Midtgaard i anden herresingle. Han tabte stort i to sæt til Jens Kristian Leth, som ganske vist ER stærk i egne omgivelser, men han skal altså ikke have lov til at vinde så sikkert over Midtgaard, der var stærk i Badmintonligaen efter jul i den seneste sæson.

Greve bragte sig herefter foran med 3-2. Det skete, da Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt 21-7, 21-16 over Rikke Axelsen og Lotte Vestergaard. Absolut godkendte cifre af rundens måske mest undertippede par i Badmintonligaen.

Det var nu op til Jonas Rasmussen og Simon Mollyhus at fremtvinge et Golden Set. Kravet var en sejr over Lars Paaske, som blev gift i lørdags(!), og 40-årige Jens Eriksen. I første sæt var der ingen slinger i valsen. Anført af Jonas Rasmussen sad VEB-parret fuldstændigt på spillet.

Udviklingen fortsatte i andet sæt, selv om især Jonas Rasmussen begyndte at lave for mange nemme fejl. Umiddelbart var der dog ingen fare på færde, og de fleste begyndte at se fremad mod Golden Set.

Greve-parret reducerede godt nok til 17-19, men så blev der dømt servefejl mod Simon Mollyhus. Det blev også 19-19. For første gang i kampen fornemmede Paaske og Eriksen, at de havde chancen. VEB havde matchbolde ved 20-19 og 21-20, men de rutinerede Greve-spillere vandt sættet 24-22.

Og i tredje sæt blev Simon Mollyhus og Jonas Rasmussen udspillet. 10-21 er bare ikke godt nok, og sportschef Peter R. Jensen var forståeligt nok skuffet, da han efter kampen gjorde status.

Først kunne han juble over en 2-0 føring, og senere lignede det 3-3 og et Golden Set i formentlig herredouble, hvor VEB ville have stået med gode kort på hånden. Men fuglen fløj ud af hænderne på VEB. Sportschefen blev i stedet endnu en grim skuffelse rigere.

Resultater fra de enkelte kampe i Badmintonligaen.

VEB spiller allerede igen på torsdag - 9. september - hvor oprykkerne fra Skovshoved gæster Arena Nord.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen