HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



18.03.2013
Eric Pang den store matchvinder i DM-kvartfinale på Fyn

Eric Pang sendte VEB videre til DM-semifinalerne, da han to gange besejrede Viktor Axelsen i aftenens DM-kvartfinale i Odense. Dermed markerede kampen et absolut højdepunkt for Eric Pang i VEB-trøjen.

I det afgørende Golden Set var Eric Pang bagud med 10-11, men snuppede herefter fire point i træk. Det pillede pynten af Viktor Axelsen, som mistede troen på sejr. Eric Pang er normalt ikke en spiller, som viser de store følelser, men i aften jublede den sympatiske hollænder, der fortjent blev overfaldet af sine lykkelige holdkammerater.

Og mens de mange tilskuere i den stemningsfyldte Odense Idrætshal triste forlod deres pladser, satte VEB's sportschef, Peter R. Jensen, ord på Eric Pangs imponerende præstation. For han vandt også over Viktor Axelsen i den ordinære kamp: 21-18, 22-24, 21-13 

- Pang spillede på et højt niveau i alle fire sæt. Han turde spille, bevægede sig godt og havde frækhed i sit spil. Samtidig er Viktor tydeligvis inde i en periode, hvor han ikke tror på sig selv. Han udstråler slet ingen spillelyst, udtaler Peter R. Jensen.

Peter Mikkelsen og Yao Jie sikrede de to andre VEB-sejre. Yao Jie overlevede tre sætbolde i første sæt, inden hun vandt 23-21, 21-14. Peter Mikkelsen vandt 21-13, 21-19 over Steffen Rasmussen.

- Jeg tager igen hatten af for Peter. Han havde styr på tingene, selv om det blev lidt for tæt i andet sæt. Herredoublen gjorde det også fint, mener VEB's sportschef.

Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak tabte "kun" 18-21, 18-21 til Mathias Boe og Nathan Robertson.

Camilla Sørensen og Thomas Laybourn tabte skuffende klart i to sæt, og Maiken Falk Hoffmann og Kristina Weesgaard fik store stryg i damedouble. De to kampe fokuserer VEB dog ikke på efter den samlede sejr i Golden Set.

- Det var en holdindsats i aften. Det er altid fedt at vinde i Golden Set, men følelsen er endnu bedre, når det sker på udebane i en DM-kvartfinale. Nu er vi blandt de fire sidste. Det er helt vildt. I grundspillet kæmpede vi hårdt for at undgå nedrykningsspillet, men i mellemspillet har vi gjort det rigtigt godt. Det kunne vi mærke mod Odense. Vi gik på banen med en energi, drive og tro på tingene. Odense havde derimod ikke vundet siden 3. december, fortæller Peter R. Jensen.

Søndag kl. 11.00 venter Skovshoved på udebane i DM-semifinalen, som sendes direkte på TV3 Sport 1. Her bliver det ikke mindst interessant at se Eric Pang - aftenens store VEB-helt på Fyn - mod ligeledes formstærke Jan Ø. Jørgensen.

- Eric skal simpelthen tro på, at han kan slå Jan. Der er ingen grund til andet efter det spil, han præsterede i aften, mener Peter R. Jensen.

VEB er altså nu kun én sejr fra DM-finalen i Farum Arena. Der er dog ingen tvivl om, at Skovshoved er storfavorit på søndag. Taber VEB, er sæsonen ikke slut. I givet fald venter en kamp om DM-bronze.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen