HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



28.04.2013
207 spillere fra 19 nationer kæmper om 15.000 dollars i Frederikshavn

207 badmintonspillere fra 19 nationer kæmper i den kommende uge om 15.000 dollars i Forza Denmark International, som for tredje år i træk afvikles i Arena Nord i Frederikshavn. 20 spillere fra Taiwan meldte afbud i sidste øjeblik, og det er skyld i, at arrangøren - VEB - ikke kan melde om rekordtilmelding.

- Deltagermæssigt er vi på samme niveau som sidste år,  men feltet er stærkere end i 2012. Det gælder specielt i herresingle, hvor 17 spillere fra verdensranglistens Top 100 kommer til Frederikshavn, fortæller Peter R. Jensen fra VEB.

I herresingle er Viktor Axelsen (nr. 22 på verdensranglisten), Odense, topseedet. Den 19-årige dansker står til at møde sidste års vinder, svenskeren Henri Hurskainen, i finalen. Den danske stortalent kommer dog på hårdt arbejde. I kvartfinalerne venter formentlig den stærke irer Scott Evans, som for to år siden netop i Forza Denmark International besejrede Viktor Axelsen i en medrivende og spændende kamp i Arena Nord.

Slipper danskeren videre til semifinalerne, skal han - hvis seedningerne holder - møde Eric Pang, som jo er på hjemmebane i Arena Nord, hvor han i de seneste fem år har repræsenteret VEB i Badmintonligaen. Det bliver i givet fald deres femte duel på bare to måneder, og Pang fører den aktuelle statistik med 3-1.

- I Vendsyssel Elite Badminton krydser vi naturligvis fingre for Eric Pang, der her i 2013 har præsteret mange fine resultater. Det kunne være spændende at se ham i en semifinale mod Viktor Axelsen, siger Peter R. Jensen.

Hele 91 spillere er tilmeldt i herresingle, men der er kun plads til 32 spillere i hovedturneringen. Derfor afvikles der kvalifikation fra onsdag 1. maj kl. 9.00. Der spilles også kvalifikationskampe i damesingle, herredouble og mixeddouble, så først ved 22-tiden onsdag aften kender man navnene på alle spillere i hovedturneringen, der begynder torsdag 2. maj kl. 9.00. Fredag afvikles kvart- og semifinaler, mens finalerne begynder lørdag kl. 12.00. Der er alle dage gratis entre.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen