HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



15.12.2015
VEB førte 3-1, men tabte i Golden Set i Gentofte

Vendsyssel Elite Badminton var foran 3-1 i Gentofte, men tabte 3-4 efter Golden Set. Trods ét point i Gentofte ligger VEB nu sidst, men det er utroligt tæt i bunden inden de to sidste spillerunder. Kun ét point skiller de fire nederste hold.

VEB kom perfekt fra start i Gentofte. Maria Helsbøl og Zvonimir Durkinjak - tilbage efter en skadespause - vandt som ventet enkelt med 21-16, 21-12 over Julie O. Jensen og Nicolai Müller.

På banen ved siden af viste Lasse Mølhede og Jonatan Nordh den helt rigtige indstilling mod favoritterne David Daugaard og Mathias Christiansen. Gentofte-parret kunne slet ikke få tingene til at fungere, mens gejsten var stor hos VEB-parret, der vandt 21-17 i første sæt og bragte sig foran 4-1 i andet sæt.

Her valgte David Daugaard - lige foran dommeren - at knække sin ketsjer ned over låret. Samtidig sagde han direkte til dommeren: "Så gi' mig det fucking sorte kort". Dommeren nøjedes med det gule kort. En alt for blid kendelse. Hvad tænker de unge tilskuere i hallen ikke?

Hændelsen var lige, hvad Gentofte-parret trængte til. De kom i gang og fik tilskuerne med sig. VEB-parret var senest foran ved 14-13, hvor dommeren dømte servefejl. Herefter var det Gentofte, som styrede resten af opgøret og vandt 17-21, 21-16, 21-14. Ærgerligt, at VEB-duoen ikke holdt fast i andet sæt. De havde i den grad overtaget.

VEB bragte sig foran 2-1 med en sejr i damedouble. Camilla Sørensen og Josephine Van Zaane besejrede Camilla Overgaard og Irina Amalie Andersen med 24-22, 21-16. I første sæt førte VEB-parret 18-12, men Gentofte kæmpede sig tilbage og havde en sætbold, inden Camilla og Josephine tog stikket hjem. En meget vigtig sejr. 

Det blev også 3-1 til VEB. Kati Tolmoff var bagud med 9-15 i tredje sæt mod Sofie Holmboe Dahl, men esteren gav ikke op. Samtidig begyndte nerverne at spille den 19-årige GBK-pige et puds. Kati kunne til sidst juble, da modstanderen sendte bolden ude over baglinjen. For mange fejl i tredje sæt så ellers ud til at koste VEB sejren, men hatten af for Katis fantastiske fight. 12-21, 21-18, 21-19 lød sejrscifrene.

Nu var det i første omgang op til Peter Mikkelsen at sikre VEB alle tre point. Han vandt første sæt med 21-16, men tabte andet sæt med 12-21 til Joshua Eipe. Heller ikke i tredje var der meget borgmesterglans over Peter Mikkelsen, som tabte 11-21. Det gør ondt at se, hvor svært Peter Mikkelsen har det i denne sæson. Alt for mange uprovokerede fejl gør det meget svært for ham at vinde kampene.

Ville Lång og Scott Evans skulle nu afgøre, om kampen skulle ud i et Golden Set. Det blev en mærkelig kamp på et lavt niveau. Ville vandt første sæt med 21-17 - uden på nogen måde at spille godt. I andet sæt var VEB-spilleren nærmest fraværende og tabte 7-21. Set fra tilskuerpladserne lignede Ville en mand uden kræfter, og han tabte også tredje sæt med 9-21. Det var bestemt ikke kønt at se på.

Dermed skulle kampen afgøres i Golden Set. Og det med Gentofte i rollen, som holdet med mest gejst efter at have indhentet VEB's føring på 3-1 inden de to herresingler. Valget på damesingle i Golden Set, hvor Kati Tolmoff igen skulle op mod Sofie Holmboe Dahl.

Det gik desværre ikke VEB's vej. Gentofte vandt 21-12 efter en kamp, hvor Kati Tolmoff lavede 15 fejl og lod to bold gå, som var inde. To af hendes fejl må dog betegnes som tvivlsomme dommerkendelser. Hun reagerede selv med højlydte protester, men hvorfor hører vi ikke de øvrige VEB-spillere markere sig? Der skal altså mere larm og kampånd til ude fra sidelinjen. 

VEB mangler at møde Aarhus AB hjemme og Højbjerg ude. Kampene spilles 5. og 7. januar.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen