HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.03.2017
VEB tjente 105.101 kroner på årets sponsorcykelløb

Takket være et bidrag i sidste øjeblik fra borgmester Birgit Hansen og Niels Jørgensen, indehaver af LOOP Skagen, nåede Vendsyssel Elite Badminton akkurat over den magiske grænse på 100.000 kroner i årets sponsorcykelløb.

- Vi har aldrig været over 100.000 kroner, men i år lykkedes det. 100.470 kroner cyklede vi ind. Vi er stolte og trætte, smiler VEB-træner Allan K. Nielsen.

Han tilbagelagde selv imponerende 150 kilometer på sin racercykel. Det skete på Uggerhøjs stand på VEB's hjemmebane i Arena Nord i Frederikshavn, hvor der i denne weekend er forårsmesse.

Der blev cyklet fra kl. 10.00 til 15.30, og "to minutter i lukketid" så det ud som om, at det ikke lykkedes at komme over de 100.000 kroner. I samme øjeblik kom borgmester Birgit Hansen forbi. Formand Jan R. Jensen var sidste mand i sadlen, og det motiverede borgmesteren til at sende 100 kroner via MobilePay. 

- Men I bliver nødt til lige at hjælpe mig, for jeg ved ikke helt, hvordan man gør det, grinte borgmesteren. 

Hjælpen var heldigvis nær. Victor Svendsen guidede veloplagt og hjælpsomt Birgit Hansen, og få sekunder efter var pengene overført - vel at mærke fra hendes private konto.

- I er gode, og jeg glæder mig til semifinalen. Jeg kommer og hepper, lovede Birgit Hansen.

Med de 100 kroner fra borgmesteren nåede vi op på 99.970 kroner. Det lignede længe et slutresultat, men lørdag aften bankede det på døren hjemme i Skagen hos Allan Kolbro Nielsen. Udenfor stod Niels Jørgensen fra LOOP Skagen. Han ville bare lige give 500 kroner.

Og senere på aftenen dukkede der endda 2 x 2000 kroner op fra Vroldvejs Auto i Skanderborg og N.O. Hansen A/S i Aalborg, ligesom Solnedgangskiosken forhøjede sit bidrag, så vi nåede op på 105.101 kroner.

- Jeg mangler ord for den opbakning, vi har mødt. Jeg vil gerne sende en meget stor tak til alle, som har bidraget med små og store beløb, udtaler formand Jan R. Jensen.

Allan Kolbro Nielsen blev topscorer med godt 28.000 kroner. Heraf kom næsten 15.000 kroner alene fra hans venner på Facebook.




Tirsdag 5. september kl. 19.00:

VEB - Værløse

Sæsonpremiere i Skagen Sportscenter

VEB-Nyhedsservice
badminton academy
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen